Admin-dashboard
Läs här hur du använder Admin-dashboard i backoffice.
Når du logger ind i backoffice som administrator, kommer du ind på dit admin-dashboard. Her kan du holde overblik over nogle af de mest centrale funktioner, når du skal holde god styring over redaktører, og redaktørers ansvar for bestemte sider samt abonnenter.
Sådan bruger du admin-dashboardet
Her ser du antallet af sider i papirkurven. Hold godt øje med om den bliver for fuld, og husk at jo færre elementer i papirkurven, jo mindre strøm bruger vores servere - det er god klima-skik!
På den grønne knap ser du det samlede antal abonnenter, der abonnerer på nyheder fra dine hjemmesider i backoffice.
Klikker du på det grønne felt, kan du se hvor mange abonnenter hver hovedkategori for abonnenter har:
Klikker du på ikonet af notesbogen ud for en side, kan du redigere siden direkte fra denne liste uden at finde den i træstrukturen til venstre i backoffice:
Med funktionen 'Kommende sider til abonnenter' kan du se en oversigt over de sider, der er sat til at blive sendt ud til abonnenter senere samme dag.
Hvis du klikker på den blå kasse, vil du se alle siderne (i dette tilfælde én side). Her kan du også få hurtig adgang til at redigere i sidens indhold og til at se siden direkte på hjemmesiden.
I linkboksen nede til venstre kan du oprette:
- Hovedsider - dvs. alle hjemmesider i løsningen, inkl. subsites
- Sidemappe - mapper til subsites, så de kan kategoriseres bedre i ventremenuen
- Kulturside - hvis du har en aftale med Kultunaut om en speciallavet kulturside til din organisation
- Intranet - hvis du har det tilkøbt i abonnementet
NB: Vi ønsker at udfase kampagne-sidetypen, som essentielt er det samme som hovedsider, bare med færre funktioner til rådighed. Brug derfor hovedsiden til at lave subsites med.
I denne boks har du et overblik over alle redaktører på hjemmesiderne i dit backoffice.
Klikker du på ikonet ud for en redaktør, ser du alle de sider, redaktøren ejer og har ansvar for:
1.
2.
Klikker du på ikonerne ud for hver side, kan du redigere hver artikel (og skrive editor comments som feedback til redaktøren).
I den højre boks kan du overdrage én redaktørs ejerskab over artikler til en anden redaktør.
Dvs., at alle artikler, som den første redaktør har oprettet, eller har fået ejerskab over, kan gives til en ny redaktør med et enkelt klik.
Vælg blot afsender og modtager og klik 'Flyt ejerskab af sider'.
Nederst på admin-dashboardet finder du en funktion, der gør det muligt at slette en bruger og overføre dennes sideejerskab til en anden på én gang.
Vælg hvilken bruger der skal slettes og hvem der skal overtage siderne, og tryk på knappen derunder.